Materialer

her kan du finde materialer og vejledninger til Alvis

Materialer

Her finder du eksempler på redskaber og huskesedler.

Hjælp til eleverne

Her finder I korte videoer og vejledninger, som kan hjælpe, hvis I bliver i tvivl om, hvordan eleverne arbejder i Alvis.

Hjælp til lærerne

Her finder du korte vejledninger og videoer henvendt til læreren.

Alvis skal også gøre hverdagen lettere for lærerne


Det er et stort ønske, at portalen også er let for lærerne at bruge. Vi ved, at de har mange opgaver i løbet af en skoledag og ikke meget tid til den enkelte elev.

Et typiske forløb
En opgave begynder altid med, at læreren formulerer opgaven.

Læreren kan fx stille opgaven:
I går læste vi eventyret Rødhætte og ulven. I dag skal vi arbejde videre med eventyret, og du skal finde nøgleord i historien. Nøgleord er det samme som vigtige ord. Klik på Næste, når du er klar til at gå i gang.

Eller som her – en opgave til en FGU-elev:
I dag skal du skifte hjul på vores VW, men du skal også tage notater, som hjælper dig med at huske “hvordan man gør”. Klik på Næste, og se huskesedlen og den korte video, som forklarer, hvordan du skal tage notater. Bagefter går du i værkstedet og skifter hjul.

Vi har lavet en oversigt, som viser et typisk forløb i Alvis. Her kan du se, hvordan vi forestiller os, at man arbejder i Alvis. Der kan sagtens laves variationer over rækkefølgen. Dog er der altid et før, under og efter i forbindelse med en opgave. Grundskolen – Se et typisk forløb her eller FGU – Se et typisk forløb her

Vi glæder os til at vise jer Alvis

Vi håber at Alvis bliver til glæde og gavn for de elever, der bøvler med skolearbejdet, men også for de lærere der til dagligt har ansvaret for elevernes læring.

Har I lyst til at prøve Alvis eller lære mere om portalen – så tøv ikke med at kontakte Margit Gade via mail kontakt@alvis.nu eller ring 42198627

Særligt for FGU

Introduktion til redskaberne
Alvis kom til verden under en projektperiode, hvor vi ønskede at udvikle redskaber som kunne støtte FGU elever i at bearbejde deres værkstedsoplevelser. Projektet tog afsæt i Margit Gades skabelon-tanker, men stillede også krav om at forholde sig til forskningsresultater inden for læringsvanskeligheder. Projektet udviklede 12 redskaber og herunder finder du små tekster og enkelte videoer dom giver en kort gennemgang af redskaberne. Projektet var støttet af undervisningsministeriets udlodningspulje og er afsluttet, men FGU-institutioner kan få gratis adgang til redskaberne.

OBS   Vær opmærksom på at  redskab 1 og 2 adskiller sig fra de øvrige redskaber – her er ikke tale om egentlige genrer, men andet som eleven skal mestre for at blive god til at lære og udtrykke sig.

Værkstedsmodellen
Værkstedsmodellen viser stort set alt det man arbejder med og tale om i fagtemaundervisningen. Modellen kan hjælpe med at få ideer til opgavernes indhold. Modellen er inddelt i 10 dele. Prøv at forestille dig, at det er en lagkage med 10 stykker. Hvert stykke repræsenterer et område, man kan have fokus på i en opgave. Ideen er, at man kan vælge de lagkagestykker, man vil arbejde med. Ligesom det sjældent er godt at spise en hel lagkage på en gang, er det på samme måde sjældent godt at lave en opgave, hvor alle lagkagestykker er med, for så vil opgaverne altid blive meget omfattende og tidskrævende. I stedet kan eleven i samarbejde med læreren nøjes med at udvælge et enkelt eller nogle få lagkagestykker, som eleven skal fokuserer på i sin opgave. Dermed hjælper man eleven med at afgrænse arbejde og gøre arbejdet mere overskuelige. Print modellen som plakat eller A4 ark og brug den som udgangspunkt for aftaler mellem lærer og elev. Marker hvad I aftaler, så ingen af jer glemmer opgavens fokuspunkter. Du finder modellen her.

Klik på FGU-redskaberne og se de korte videoer og tekster om redskaberne

1. Værksteds-modellen

2. Læs fagtekster

3. Notater

4. Fremlæggelse

5. Dokumenter arbejdet

6. Beskriv detalje

7. Beskriv værktøj

8. Beskriv produkt

9. Fremstil instruktion

10. Fremstil fagtekst

11. Fremstil baggrundsartikel

12. Fremstil rapport