Kurser
Alvis tilbyder kurser til grundskoler, specialskoler og FGU. Kurserne foregår hos jer og veksler mellem korte oplæg, pædagogiske og didaktiske samtaler og praktisk arbejde i Alvis. Indhold og eksempler tilpasses jeres skoleform, elevgruppe og hverdag.
Kursus 1
Introduktion til Alvis
For alle skoleformer
Kurset giver underviserne en introduktion til Alvis og til det pædagogiske og didaktiske grundlag, som portalen bygger på.
Deltagerne får indblik i, hvordan Alvis kan anvendes i undervisningen til at støtte elever, der er udfordret af skolearbejde og hvordan portalens redskaber kan hjælpe eleverne med at lære faglige strategier, skabe overblik, fastholde det faglige fokus og arbejde sig gennem en opgave.
Gennem praktisk arbejde i portalen får deltagerne erfaring med Alvis’ redskaber og funktioner og ser, hvordan de kan anvende dem i planlægningen og gennemførelsen af undervisningen.
Kurset fås i 2 versioner
Et kort på 3 lektioner
Dagskursus, 6 lektioner kl. 9.00–15.00
Kursus 2
Nye fagplaner – hvordan får vi alle med?
For lærere og pædagoger i folkeskolen
De nye fagplaner peger mod mere undersøgende, praksisnær og fænomenbaseret undervisning. Det åbner for nye muligheder, men rejser også et vigtigt spørgsmål. Hvordan får vi de elever med, som allerede har svært ved at finde vej i skolearbejdet?
Åbne og undersøgende arbejdsformer stiller ofte krav om, at eleven selv kan skabe overblik, træffe valg, finde en fremgangsmåde og holde fast i det faglige mål undervejs. Netop det kan være svært for elever, som har brug for en tydeligere vej gennem arbejdet.
På dette kursus undersøger vi, hvordan læreren kan skabe og bevare åbne og undersøgende arbejdsformer og samtidig gøre vejen til læring mere tydelig. Vi ser på, hvordan Alvis kan støtte eleverne med struktur, faglige strategier og forskellige modaliteter.
Kurset veksler mellem oplæg, fælles didaktiske drøftelser og praktisk arbejde med deltagernes egen undervisning. Indholdet tilpasses jeres skoleform, målgruppe og faglige behov.
Kursus 3
Kursus særligt for FGU
For undervisere på FGU
På FGU skal det praktiske arbejde, de faglige mål og elevernes port folio hænge sammen. Det kan være en udfordring, når eleverne har svært ved at fastholde en arbejdsproces, sætte ord på det, de har gjort, eller få øje på, hvad de har lært undervejs.
Samtidig skal værkstedslærerne og lærere i de almene fag skabe forbindelser mellem praksis, faglig viden og dokumentation. Det kræver opgaver, som er tydelige og overskuelige, men som stadig tager udgangspunkt i det virkelige arbejde på værkstedet.
På dette kursus arbejder deltagerne med at omsætte konkrete arbejdsprocesser til Alvis-opgaver, der hjælper eleverne med at fastholde deres erfaringer, anvende faglige strategier og gøre deres læring synlig i port folien.
Kurset giver undervisere på FGU en introduktion til Alvis og til de muligheder, portalen rummer i arbejdet med elevernes læring og port folio.
Deltagerne arbejder med, hvordan Alvis kan støtte eleverne i at lære faglige strategier, skabe overblik over en opgave og fastholde det, de gør og lærer undervejs. Vi ser samtidig på, hvordan tekster, noter, billeder, lyd og praktiske produkter kan samles og anvendes i elevens port folio.
Gennem praktisk arbejde i portalen får deltagerne erfaring med Alvis’ redskaber og funktioner og ser, hvordan de kan anvendes i både værkstedsundervisningen og de almene fag.
Kurset veksler mellem oplæg, fælles didaktiske drøftelser og praktisk udvikling af opgaver med udgangspunkt i deltagernes egne værksteder, fag og elever.
Kurset kan gennemføres som:
Dagskursus, 6 lektioner kl. 9.00 – 15.00
2-dages kursus 2 x 6 lektioner kl. 9.00 – 15.00
Priser
Kurserne foregår hos jer og kan have op til ca. 30 deltagere.
3 lektioner 9000 kr. + transport + moms
6 lektioner 12.000 kr. + transport + moms
2 x 6 lektioner 20.000 + transport + moms
Priserne gælder kurser i Jylland. Ved kurser andre steder aftaler vi transport og øvrige forhold nærmere.
Underviser Margit Gade
Skriv til kontakt@alvis.nu eller ring på 42 19 86 27.
Har I ønsker til skræddersyede kurser, er I velkommen til at kontakte Margit
Online kurser
Af og til tilbyder Alvis gratis onlinekurser. Formålet er at give interesserede et indblik i Alvis, inden man beslutter sig for et prøve-abonnement eller indgå abonnement-aftale. Du kan tilmelde dig kursus her.
▲